BEK 425/2023 · Bekendtgørelse om vejafmærkning
BEK 425/2023 Art. 23
Færdselstavler
Følgende påbudstavler kan bruges: D 11 Påbudt kørselsretning D 12 Påbudt kørselsretning i rundkørsel D 15 Påbudt passage Tavlen angiver, at motorkøretøjer og store knallerter skal passere tavlen på den side, som pilen peger mod. Det gælder dog ikke for kørsel til stoppested, i busbane, parkeringsbane eller lignende. D 16 Valgfri passage Tavlen angiver, at motorkøretøjer og store knallerter kan passere tavlen på begge sider. D 21 Cykelsti Tavlen angiver bane, som skal benyttes af cyklister og førere af lille knallert og kun må benyttes af disse, dog under hensyntagen til færdselslovens § 14, stk. 3. Banen kan dog benyttes af fodgængere, jf. færdselslovens § 10. Det kan angives med undertavle, at lille knallert skal føres på kørebanen. UD 21,1 Dobbeltrettet cykeltrafik Undertavlen angiver, at cykelstien har trafik i begge retninger. UD 21,2 Dobbeltrettet cykeltrafik ophører Undertavlen angiver, at cykelstien ikke længere har trafik i begge retninger. UD 1 Undertavlen udpeger den bane, som kun må benyttes af den færdselsart, der angives med hovedtavlens symbol. D 22 Gangsti Tavlen angiver bane, som skal benyttes af gående og kun må benyttes af disse. D 23 Ridesti Tavlen angiver bane, som skal benyttes af ridende og kun må benyttes af disse. D 26 Delt sti Tavlen angiver sti med flere baner, der er adskilt ved afstribning, rabat eller lignende. Hver bane skal benyttes af den færdselsart, der angives med symbol, og må kun benyttes af denne. D 27 Fællessti Tavlen angiver bane, som skal benyttes af flere færdselsarter og kun må benyttes af disse. Arterne angives ved symbol. Trafikanter på fællessti skal udvise gensidig hensynsfuldhed, jf. færdselslovens § 3, stk. 1. D 55 Mindste hastighed Påbuddet gælder kørende bortset fra cyklister og førere af lille knallert. Det gælder, indtil det ophæves ved tavle D 56 eller ved afstandsangivelse på undertavle. D 56 Ophør af mindste hastighed