BEK 398/2023 Art. 48
Tilbagebetaling af tilskud til drift af den lokale aktionsgruppe
Plan- og Landdistriktsstyrelsen kan træffe afgørelse om at nedsætte tilskuddet eller kræve allerede udbetalte rater af tilskuddet tilbagebetalt i følgende tilfælde: 1) Aktionsgruppen ifølge årsrapporteringen, jf. § 46, ikke har anvendt hele det udbetale tilskud for det pågældende år. 2) Aktionsgruppen har anvendt udbetalt tilskud til aktiviteter, som ikke er tilskudsberettigede, jf. § 43. 3) Aktionsgruppen har anvendt tilskud til udgifter, som aktionsgruppen også har modtaget andet offentligt tilskud til. 4) Aktionsgruppens bestyrelse undlader at aflægge halvårs- eller årsrapport for Plan- og Landdistriktsstyrelsen, jf. §§ 45-46. 5) Aktionsgruppens bestyrelse ved grov eller vedvarende forsømmelighed eller skødesløshed tilsidesætter sine forpligtelser, jf. § 39.