Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

BEK 398/2023 · Bekendtgørelse om tilskud fra national pulje til projekter og lokale aktionsgrupper i udpegede fiskeriområder

BEK 398/2023 Art. 39

Den lokale aktionsgruppes opgaver

In KraftAmtlicher Text

En lokal aktionsgruppe, som har indgået aftale med Plan- og Landdistriktsstyrelsen, jf. § 35, skal varetage følgende opgaver i forbindelse med administrationen af den national FLAG-pulje: 1) Opbygge lokale aktørers kompetencer til at udvikle og gennemføre projekter. 2) Fremme netværk og samarbejde på tværs af sektorer og initiere innovative lokale projekter med henblik på at gennemføre den lokale udviklingsstrategi. 3) Vejlede ansøgere om reglerne for tilskud fra den nationale FLAG-pulje. 4) Modtage og vurdere om ansøgninger om tilskud til projekter er i overensstemmelse med støttebetingelserne, jf. § 8, stk. 3. 5) Dokumentere bestyrelsens prioritering af ansøgninger om tilsagn om tilskud til projekter. 6) Dokumentere, at bestyrelsesmedlemmerne er habile i forbindelse med beslutning om indstilling af projekter til Plan- og Landdistriktsstyrelsen. 7) Kvalitetssikre projektansøgninger, ansøgninger om ændringer og afrapporteringer, som indstilles til Plan- og Landdistriktsstyrelsen, og sikre, at alle relevante bilag til ansøgningerne er indhentet, inden indstilling til styrelsen. 8) Arbejde for at sikre fremdrift i støttede projekter. 9) Varetage opgaverne i forbindelse med administrationen af den nationale FLAG-pulje effektivt og økonomisk forsvarligt. 10) Føre tilsyn med, at betingelserne for tilsagn om tilskud til drift af den lokale aktionsgruppe overholdes, herunder at tilskuddet alene anvendes til betaling af udgifter, der kan henføres direkte til drift af den lokale aktionsgruppes opgaver i forbindelse med administrationen af den nationale FLAG-pulje, og at fristerne for afrapportering til Plan- og Landdistriktsstyrelsen overholdes, jf. § 45-46. 11) Varetage den overordnede ledelse af den lokale aktionsgruppes opgaver i forbindelse med administrationen af den nationale FLAG-pulje, herunder at bestyrelsen sikrer, at administrationen af puljen sker effektivt og omkostningsbevidst, og at alle frister overholdes. 12) Føre tilsyn med koordinators opgaver, jf. § 41, hvis bestyrelsen for den lokale aktionsgruppe har indgået kontrakt med en eller flere koordinatorer, jf. § 40, stk. 1.