BEK 361/2023 Art. 3
Anvendelsesområde og definitioner
I denne bekendtgørelse forstås ved: 1) Handelsskib: Ethvert skib med undtagelse af fiskeskibe og fritidsfartøjer. 2) Nyt skib: Skib, hvis køl er lagt, eller som er på et tilsvarende konstruktionsstadium på eller efter den 20. august 2013, hvor MLC trådte i kraft. 3) Søfarende: Enhver person, inkl. skibsføreren, der er ansat, forhyret eller arbejder om bord på et dansk skib, og som ikke udelukkende arbejder om bord, mens skibet ligger i havn. 4) International fart: Fart mellem dansk og udenlandsk havn eller mellem to udenlandske havne samt fart mellem Danmark og Færøerne eller Grønland og fart mellem Færøerne og Grønland. 5) Indenrigs fart: Al fart, der ikke er international fart.