BEK 361/2023 Art. 1
Formål
Formålet med denne bekendtgørelse er at sikre, at handelsskibe synes, godkendes og, når krævet, certificeres i henhold til FN’s Internationale Arbejdsorganisations konvention om søfarendes arbejdsforhold (MLC).
Stk. 2. Nærværende bekendtgørelse indeholder bestemmelser, der blandt andet er udformet på baggrund af FN’s Internationale Arbejdsorganisations konvention om søfarendes arbejdsforhold (MLC), og berører således ikke øvrige eksisterende internationale, regionale eller nationale krav, der måtte vedrøre syn og certificering som indeholdt i f.eks. FN’s Internationale Maritime Organisations konvention om sikkerhed for menneskeliv til søs (SO-LAS), Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1257/2013 af 20. november 2013 om ophugning af skibe eller bekendtgørelse om syn og certificering af skibe, der anvender ballastvand, og om ballastvandplaner og -journaler.