BEK 356/2023 · Bekendtgørelse om tilskud til modernisering af slagtesvinestalde
BEK 356/2023 Art. 6
Administration
Ansøgning om tilsagn om tilskud indgives til Landbrugsstyrelsen på det ansøgningsskema, der er tilgængeligt for ordningen i Tast selv.
Stk. 2. Der kan sendes én ansøgning om tilsagn om tilskud efter denne bekendtgørelse pr. CVR-nummer.
Stk. 3. Ansøgninger om tilsagn om tilskud skal være modtaget i perioden fra den 5. maj 2020 til den 6. august 2020.
Stk. 4. Når ansøgningen er indsendt til Landbrugsstyrelsen, må projektet sættes i gang for ansøgers egen regning og risiko.
Stk. 5. For både indsatsområde 1 og 2 skal den valgte stald, jf. bilag 1, kombineres med enten gylleforsuring eller en kombination af ammoniakreducerende miljøteknologier samt en miljøteknologi med en metangasreducerende effekt som beskrevet i bilag 2. Teknologierne skal installeres i eller i tilknytning til den nye stald.
Stk. 6. For at opnå den forudsatte effekt skal de valgte teknologier etableres sammen med den gulvtype, som de er angivet under i bilag 2.