Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

BEK 356/2023 · Bekendtgørelse om tilskud til modernisering af slagtesvinestalde

BEK 356/2023 Art. 4

Definitioner

In KraftAmtlicher Text

I denne bekendtgørelse forstås ved: 1) ELFUL: Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne. 2) Netto produktionsareal: Gulvareal (m 2 ) i stien svarende til mindst 0,65 m 2 pr. slagtesvin samt netto produktionsareal af sygestier. Arealet er eksklusive areal optaget af krybbe, foderautomat og andet udstyr i stien, hvor grisen ikke kan betræde gulvet. Evt. areal i en udleveringsfacilitet indgår ikke i netto produktionsarealet. 3) Normtimesatser: De satser, som anvendes til beregning af arbejdskraftbehovet, jf. bilag 3. 4) Nybyg: Nyt selvstændigt staldanlæg til slagtesvin, som bygges uden tilknytning til eksisterende landbrugslokalitet eller etableres i tilknytning til eksisterende landbrugslokalitet. Ved nybyg er det bl.a. obligatorisk at bygge foderlade eller foderrum og udleveringsfacilitet, jf. bilag 1. 5) Obligatoriske elementer: Elementer der, som minimum, skal indgå i stalden, jf. bilag 1, og for hver enkel miljøteknologi, jf. bilag 2. 6) Omkostningseffektivitet: Forholdet mellem en fastsat standardmiljøeffekt i forhold til reduktion af ammoniak, og det ansøgte beløb på baggrund af fastsatte standardomkostninger for den valgte stald og miljøteknologier, jf. bilag 4. 7) Primær jordbrugsbedrift: Bedrift, der producerer primære jordbrugsprodukter, som ikke har været genstand for forarbejdning eller forædling. Aktiviteter på bedriften vedrørende forberedelse til det første salg er omfattet af definitionen. 8) Primære jordbrugsprodukter: Produkter omfattet af bilag I til Traktaten om Den Europæiske Funktionsmåde (TEUF). 9) Prioriteringsscore: Summen af projektets omkostningseffektivitet for den valgte stald og miljøteknologi. 10) Projekt: Det, der er ansøgt om under ét indsatsområde, udgør ét projekt. 11) Programområde: Danmark, jf. det danske landdistriktsprogram 2014-2020. 12) Slagtesvin: Grise fra 25 kg, der opfedes og befinder sig i den nyopførte stald, indtil slagtning. 13) SMV: Mikrovirksomheder, små og mellemstore virksomheder, som defineret i Kommissionens henstilling (EF) nr. 361/2003 af 6. maj 2003 om definitionen af mikrovirksomheder, små og mellemstore virksomheder, (EU-Tidende 2003, nr. L 124, af 20. maj 2003, side 36). 14) Standardomkostning: En fastsat sats, der er udtryk for den gennemsnitlige omkostning for de enkelte dele af investeringen. 15) Tast selv: Miljø- og Fødevareministeriets Tast selv som tilgås via Landbrugsstyrelsens hjemmeside. 16) Teknologiliste: Udtømmende liste, hvor alle de tilskudsberettigede miljøteknologier for denne ordning står oplistet, jf. bilag 2. 17) Tilbyg: Tilbygning af en ny slagtesvinestald eller nyt slagtesvinestaldafsnit, som er fysisk forbundet med eksisterende svinestald, således at der allerede på den eksisterende landbrugslokalitet er etableret bl.a. foderlade eller foderrum og udleveringsfacilitet.