BEK 356/2023 · Bekendtgørelse om tilskud til modernisering af slagtesvinestalde
BEK 356/2023 Art. 1
Anvendelse
Landbrugsstyrelsen kan give tilsagn om tilskud til investeringer i modernisering af slagtesvinestalde, som har til formål at reducere miljø- og klimapåvirkningen fra svinesektoren pr. produceret enhed ved at reducere ammoniak- og metangasudledning fra stalden. Tilsagn om tilskud gives inden for følgende indsatsområder: 1) Nybyg af stald til slagtesvin. 2) Tilbyg af stald til slagtesvin til eksisterende staldanlæg til svin.
Stk. 2. I bilag 1 og 2 findes de tilskudsberettigede staldtyper, obligatoriske elementer og optioner, miljøteknologier samt standardomkostninger, inden for hvert indsatsområde, jf. stk. 1, nr. 1 og 2.