BEK 352/2023 Art. 16
Ledelseserklæring fra ejendomskreditgiver
Ejendomskreditgiver skal udarbejde ledelseserklæringen, jf. § 16, stk. 1, i lov om etablering af statsgaranti på lån til udskiftning af olie- eller gasfyr med en anden opvarmningskilde i landdistriktsområder uden for fjernvarmenettet, i overensstemmelse med bilag 3.
Stk. 2. Ledelseserklæringen skal indsendes første gang for det kalenderår, hvor ejendomskreditgiver har udstedt en låneaftale med statsgaranti efter lov om etablering af statsgaranti på lån til udskiftning af olie- eller gasfyr med en anden opvarmningskilde i landdistriktsområder uden for fjernvarmenettet.
Stk. 3. I situationer omfattet af § 2, stk. 2, i lov om etablering af statsgaranti på lån til udskiftning af olie- eller gasfyr med en anden opvarmningskilde i landdistriktsområder uden for fjernvarmenettet skal ledelseserklæringen udarbejdes af den ejendomskreditgiver, som garantien er stillet over for.