Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

BEK 340/2023 · Bekendtgørelse om forbrugeraftaler om levering af gas

BEK 340/2023 Art. 2

In KraftAmtlicher Text

Forbrugere og gasleverandører skal i forbindelse med etablering af et kundeforhold indgå kontrakt om salg af gas. Kontrakten skal som minimum angive de oplysninger, som følger af forbrugeraftalelovens § 8 for så vidt angår aftaler indgået uden for den erhvervsdrivendes forretningssted eller ved fjernsalg og § 17 for så vidt angår andre aftaler end aftaler indgået uden for den erhvervsdrivendes forretningssted eller ved fjernsalg, herunder: 1) hvordan information om gældende gebyrer og andre priser kan indhentes, 2) hvilket varsel forbrugeren skal give selskabet, hvis forbrugeren agter at flytte fra adressen, hvor ydelserne leveres, og forbrugeren ønsker at opsige kontrakten, 3) hvorvidt kunden kan fortsætte aftaleforholdet på en ændret leveringsadresse og betingelserne herfor, 4) frist for selskabets udsendelse af slutafregning ved aftaleforholdets ophør eller ved kundens flytning til en anden adresse uden at kundeforholdet ophører, 5) oplysning om over for hvem erstatning og andre mangelsbeføjelser kan gøres gældende, hvis kontrakten ikke overholdes, herunder ved unøjagtig og forsinket fakturering og 6) oplysning om klageadgang og om fremgangsmåden ved klage.

Stk. 2. Kontrakten skal være skriftlig og betingelserne i kontrakten skal være rimelige, gennemsigtige og klart forståelige. Der skal gives oplysning om betingelserne forud for kontraktens indgåelse. Dette gælder også, hvis kontrakten indgås via mellemmænd eller ved fjernsalg. Der gælder ikke formkrav for forbrugerens accept af kontrakten.