BEK 313/2023 · Bekendtgørelse om standardvedtægt for institutioner for forberedende grunduddannelse
BEK 313/2023 Art. 5
Ved institutionens oprettelse fastsætter børne- og undervisningsministeren institutionens vedtægt, jf. lovens § 5, stk. 1, 2. pkt. Ved sammenlægning eller spaltning af en institution godkender ministeren institutionens vedtægt, jf. lovens § 9, stk. 3.
Stk. 2. Institutionens navn, som skal indeholde betegnelsen forberedende grunduddannelser eller fgu, godkendes af børne- og undervisningsministeren, jf. lovens § 2, stk. 3, 3. pkt.