Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

BEK 210/2023 · Bekendtgørelse om gasleverandørers indberetning af priser, tariffer, rabatter og vilkår til prisportalen for forbrugere på det danske detailmarked for gas

BEK 210/2023 Art. 2

In KraftAmtlicher Text

I denne bekendtgørelse forstås ved: 1) Abonnementspris: Fast løbende betaling, der knytter sig til målepunkter, og som er forbrugsuafhængigt. 2) Fast pris: Prisen er den samme pr. m3 i en fast periode. 3) Forbruger: Kunde, som køber gas til eget forbrug. 4) Gasleverandør: Enhver fysisk eller juridisk person, der varetager forsyning med gas. 5) Gasselskab: Enhver fysisk eller juridisk person, der varetager mindst én af følgende funktioner: Produktion, transmission, distribution, forsyning, køb eller oplagring af gas, herunder LNG, og som er ansvarlig for de kommercielle, tekniske eller vedligeholdelsesmæssige opgaver i forbindelse med disse funktioner, men ikke er forbruger. 6) Kombinationsprodukt: Gasprodukt, hvor forbrugeren tilpligtes til samtidigt at købe et andet produkt. 7) Kunde: Enhver fysisk eller juridisk person, som køber gas med henblik på videresalg eller eget forbrug. 8) Midlertidig pris: Pris, som gasleverandøren tilbyder kunden i en begrænset periode. 9) Obligatorisk gebyr: Et gebyr, som opkræves i forbindelse med kundens køb af gas, og som ikke kan fravælges, eksempelvis betalingsgebyr. 10) Priser: Standardpriser, tariffer og standardrabatter. 11) Rabat: Forskellen mellem en standardpris for et gasprodukt og det beløb, som gasleverandøren faktisk modtager fra kunden for køb af gas. 12) Standardpris: Prisen på et gasprodukt, som tilbydes alle kunder. 13) Standardrabat: En rabat, som tilbydes alle kunder. 14) Vilkår: Standardvilkår og standardbetingelser for adgang til og brug af gasleverancer. 15) Øvrige gebyrer: Gebyrer, som alene udløses ved en bestemt anmodning eller hændelse.

Stk. 2. Omfattet af faste og variable priser er standardpriser, standardrabatter, abonnementspriser og midlertidig pris.