BEK 171/2023 · Bekendtgørelse om forretningsorden for Det Psykiatriske Patientklagenævn
BEK 171/2023 Art. 6
Forberedelse af sagerne
Ved sagens modtagelse påser Det Psykiatriske Nævns formand, at de nødvendige oplysninger er medsendt, herunder en angivelse af, hvad der klages over, en udskrift af tvangsprotokollen, en erklæring fra den behandlingsansvarlige overlæge samt behandlingsplanen.
Stk. 2. Indbringer patienten eller patientrådgiveren klagen direkte for Det Psykiatriske Patientklagenævn, underretter nævnets formand sygehusmyndigheden om klagen og anmoder samtidig sygehusmyndigheden om at fremsende de fornødne oplysninger til nævnet, jf. stk. 1.
Stk. 3. Nævnets formand sørger i øvrigt for sagens oplysning og træffer bestemmelse om tilvejebringelse af eventuelle yderligere erklæringer m.v.