BEK 166/2023 Art. 8
Indhold og tilrettelæggelse
Uddannelsen tilrettelægges med stigende progression og kompleksitet i vekselvirkning mellem teori og praksis.
Stk. 2. Ny national og international viden og nye metoder integreres i undervisningen.
Stk. 3. I undervisningen inddrages erfaringer fra praksis og viden om centrale tendenser i professionen og metoder til at udvikle professionen samt udføre kvalitets- og udviklingsarbejde.
Stk. 4. I uddannelsen skal indgå undervisningsformer og læringsmiljøer, der udvikler de studerendes selvstændighed, samarbejdsevne, refleksion og evne til at skabe faglig fornyelse.
Stk. 5. I uddannelsen skal der lægges vægt på, at de studerende, blandt andet gennem praktikken, får mulighed for at opnå praksiserfaring inden for professionen, og at dette indgår i hele studieforløbet.