BEK 166/2023 Art. 6
Indhold og tilrettelæggelse
Uddannelsen består af: 1) Obligatoriske uddannelseselementer, der er konstituerende for uddannelsens identitet og kompetenceprofil, samt andre obligatoriske uddannelseselementer, svarende til 180 ECTS-point, hvoraf professionspraktikken udgør 30 ECTS-point. 2) Valgfrie uddannelseselementer, der skal give den studerende mulighed for at kvalificere studie- og erhvervskompetencen gennem toning og perspektivering inden for områder, der bredt relaterer sig til uddannelsens kompetenceprofil svarende til 15 ECTS-point. 3) Professionsbachelorprojekt, svarende til 15 ECTS-point.
Stk. 2. Uddannelsens obligatoriske elementer, jf. stk. 1, nr. 1, er: 1) Skibs- og offshore teknik. 2) Marin konstruktion. 3) Hydrodynamik og fremdrivning. 4) Marin- og el-engineering. 5) Skibsdesign/-projektering.