BEK 153/2023 · Bekendtgørelse om energiafgift af mineralolieprodukter m.v.
BEK 153/2023 Art. 36
Anvendelse af EMCS ved bevægelse af varer, som er overgået til forbrug
En autoriseret modtager, der modtager varer fra andre EU-lande på et bestemmelsessted her i landet, skal senest 5 hverdage efter varetransportens ophør efter lovens § 15 a, stk. 4, sende en rapport om modtagelsen af varerne via EMCS. Hvis transporten af varerne sker mellem to steder her i landet via et andet EU-land, finder 1. pkt. tilsvarende anvendelse.
Stk. 2. Modtagelsesrapporten skal anses for at være tilstrækkeligt bevis for, at den autoriserede modtager har opfyldt alle nødvendige formaliteter og, hvis det er relevant, og medmindre varerne er fritaget for betaling af punktafgift efter lovens § 9, har udført alle betalinger af punktafgift, som forfalder i bestemmelsesmedlemsstaten, eller en afgiftssuspensionsordning.