BEK 152/2023 · Bekendtgørelse om afgift af øl, vin og frugtvin m.m.
BEK 152/2023 Art. 35
Nødprocedurer for bevægelser under afgiftssuspensionsordningen, når EMCS er ude af drift
Når det er oplyst, at EMCS er ude af drift efter § 30, stk. 1, nr. 1 eller 2, gælder stk. 2 og 3 som nødprocedurer ved transport af varer under afgiftssuspensionsordningen her fra landet til et andet EU-land med henblik på eksport af varerne fra det andet EU-land til steder uden for EU, jf. lovens § 15, stk. 1, nr. 3, eller til et udgangstoldsted, jf. § 15, stk. 1, nr. 5.
Stk. 2. Afsenderen her i landet skal 1) udfylde, printe og opbevare en kopi af det midlertidige ledsagedokument efter § 32 og 2) udfylde og sende en e-eksportangivelse via det elektroniske eksportsystem.
Stk. 3. Når det er oplyst, at EMCS er i drift igen, og afsenderen her i landet har anvendt nødproceduren for eksport efter stk. 2, skal afsenderen taste oplysningerne fra det konkret anvendte midlertidige ledsagedokument i et e-ledsagedokument efter § 31, stk. 1, således at den elektroniske procedure i EMCS kan afsluttes.