BEK 152/2023 · Bekendtgørelse om afgift af øl, vin og frugtvin m.m.
BEK 152/2023 Art. 25
Anvendelse af EMCS ved bevægelse af varer, som er overgået til forbrug
Virksomheder skal anvende §§ 26-28 ved transport af varer, som er overgået til forbrug her i landet og derefter transporteres til et andet EU-land med henblik på levering til erhvervsmæssige formål samt ved transport af varer, som er overgået til forbrug i et andet EU-land og herefter transporteres her til landet som bestemmelsesland med henblik på erhvervsmæssige formål.
Stk. 2. Når virksomheder her i landet elektronisk afsender eller modtager dokumenter, rapporter og meddelelser via EMCS, skal det ske enten via onlineløsningen på skat.dk/TastSelvErhverv eller business-to-business webservices (B2B-løsningen) via elektronisk dataudveksling (EDI) med Skatteforvaltningen.