Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

BEK 150/2023 · Bekendtgørelse om tobaksafgifter

BEK 150/2023 Art. 21

Generelle bestemmelser om transport af varer til eller fra andre EU-lande

In KraftAmtlicher Text

I denne bekendtgørelse forstås ved: 1) Afgiftssuspensionsordningen: Den særlige afgiftsordning, der inden for EU anvendes ved fremstilling, forarbejdning, oplægning eller transport af varer, og hvor betalingen af afgift af varerne er suspenderet. 2) EMCS: Forkortelse for Excise Movement and Control System - et elektronisk system for kontrol ved transport af varer under afgiftssuspensionsordningen til eller fra andre EU-lande. 3) Det elektroniske eksportsystem: Et elektronisk system til registrering, forespørgsel og analyse af oplysninger i forbindelse med procedurer for eksport af varer fra EU til steder uden for EU, som endvidere benyttes til udveksling af oplysninger mellem EU-landenes toldmyndigheder om eksport af varer til steder uden for EU. 4) E-ledsagedokument: Elektronisk ledsagedokument, der dannes og behandles i EMCS ved afsendelse af varer under afgiftssuspensionsordningen til andre EU-lande. 5) E-kvittering (modtagelsesrapport): Elektronisk kvittering, der dannes og behandles i EMCS som kvittering for modtagelse af varer under afgiftssuspensionsordningen eller under beskattede vareforsendelser (Duty Paid) fra andre EU-lande. 6) E-eksportrapport (udpassageattest): Dokument for, at varerne har forladt EU. 7) ARC: Forkortelse for Unique Administrative Reference Code eller unikt administrativt systemnummer, der tildeles e-ledsagedokument, og som herefter identificerer en varetransport i EMCS. 8) Skift destination (CoD: Change of Destination): Meddelelse om ændring af bestemmelsesland eller -sted for eller modtageren af varerne. 9) Local Reference Number: Afsenderens ordrenummer. 10) Eksportangivelsen: Information, der identificerer varerne under transporten til det sidste udgangstoldsted, inden varerne forlader EU. 11) SAAD: Forkortelse for Simplified Accompanying Administrative Document eller elektronisk forenklet administrativt dokument, der dannes og behandles i EMCS ved afsendelse af varer, der er overgået til forbrug til andre EU-lande. 12) SARC: Forkortelse for Unique Simplified Administrative Reference Code eller unikke forenklede administrative referencekode, der tildeles SAAD, og som herefter identificerer en varetransport af varer, der er overgået til forbrug, i EMCS.