Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

BEK 143/2023 · Bekendtgørelse om drift af lokale aktionsgrupper i udpegede landdistrikter i perioden 2023-2027

BEK 143/2023 Art. 3

Definition

In KraftAmtlicher Text

I denne bekendtgørelse forstås ved: 1) CAP-plan: Den danske strategiske plan, som udmønter EU's fælles landbrugspolitik i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/2115 af 2. december 2021. 2) LAG: Betegnelsen for tilskudsordning for lokalt styret udvikling (LEADER) i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/2115 og CAP-planen. 3) LEADER-metoden: Lokaludvikling styret af lokalsamfundet som omhandlet i artikel 31, stk. 1-2, i forordning (EU) 2021/1060. Metoden indebærer, at lokale aktionsgrupper ud fra en bottom-up strategi udvælger og indstiller projekter til godkendelse hos Plan- og landdistriktsstyrelsen på baggrund af lokalkendskab og lokale udviklingsstrategier. 4) Lokal aktionsgruppe: En forening, som deltager i administrationen af tilskudsordningen for LAG. Foreningen skal være godkendt som tilskudsberettiget af Plan- og Landdistriktsstyrelsen i henhold til bekendtgørelse om oprettelse af tilskudsberettigede lokale aktionsgrupper i udpegede landdistrikter i perioden 2023-2027. 5) Rate: Trinvis udbetaling med delmål, som defineret i Kommissionens meddelelse 2021/C 200/01. 6) Udpegede landdistrikter (LAG-områder): Områder, som er udpeget i bilag 1 til bekendtgørelse om oprettelse af lokale aktionsgrupper i udpegede landdistrikter og fiskeriområder i perioden 2023-2027. 7) Udviklingsstrategi: En lokal aktionsgruppes individuelle visioner og målsætninger for udvikling af det lokale område. Udviklingsstrategien indeholder retningslinjerne for, hvilke typer projekter, aktionsgruppen ønsker at indstille til tilsagn om tilskud hos Plan- og Landdistriktsstyrelsen. Strategien tager udgangspunkt i det lokale områdes styrker, svagheder, muligheder og udfordringer.