BEK 141/2023 · Bekendtgørelse om kosttilskud
BEK 141/2023 Art. 3
Senest samtidig med markedsføring af kosttilskud skal EU-producenten, EU-importøren eller andre, der er ansvarlige for første afsætning i Danmark, fremsende en anmeldelse af produktets mærkning med følgende oplysninger til Fødevarestyrelsen: 1) Navn eller firmanavn og adresse på den virksomhed, under hvis navn produktet markedsføres, eller hvis denne ikke er etableret inden for EU, importøren til EU's marked. 2) Produktets navn. 3) Ingrediensliste. 4) Deklaration, jf. § 9, stk. 1 og 2.
Stk. 2. Ændringer i anmeldte oplysninger skal fremsendes til Fødevarestyrelsen.
Stk. 3. Permanent ophør af produktets markedsføring skal meddeles Fødevarestyrelsen.