Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

BEK 131/2023 · Bekendtgørelse om grundbetaling m.v. til landbrugere for 2023

BEK 131/2023 Art. 5

Ansøgning m.v.

In KraftAmtlicher Text

Tilskuddet ydes for det tilskudsberettigede areal, som en landbruger søger om tilskud til efter reglerne i bekendtgørelse om ansøgninger m.v. til visse ordninger for landbrugere i Tast selv i 2023.

Stk. 2. Det er et kriterie for at få tilskud, at ansøgers tilskudsberettigede areal udgør mindst 2,00 ha. For landbrugere, der modtager mindst 300 EUR i slagtepræmie og ko-præmie, jf. bekendtgørelse om slagtepræmie for 2023 og bekendtgørelse om ko-præmie for 2023, kan der dog ydes tilskud for et areal på mindre end 2,00 ha.

Stk. 3. Hvis det areal, der ansøges om tilskud for, er registreret som beliggende i en markblok af typen Permanent græs (PGR) i Internet Markkort, og markblokken indeholder permanente græsarealer med spredte naturarealer, der ikke er tilskudsberettigede, og som hver er under 0,05 ha, kan disse naturarealer indgå i det tilskudsberettigede areal. Det tilskudsberettigede areal opgøres herefter som følger: 1) Hvis de ikketilskudsberettigede områder højst udgør 10 pct. af markblokkens areal, medregnes hele markblokkens areal i det tilskudsberettigede areal i markblokken. 2) Hvis de ikketilskudsberettigede områder i markblokken udgør mere end 10 pct., men højst 30 pct. af markblokkens areal, medregnes 80 pct. af markblokkens areal i det tilskudsberettigede areal i markblokken. 3) Hvis de ikketilskudsberettigede områder i markblokken udgør mere end 30 pct., men højst 50 pct. af markblokkens areal, medregnes 60 pct. af markblokkens areal i det tilskudsberettigede areal i markblokken. 4) Hvis de ikketilskudsberettigede områder i markblokken udgør mere end 50 pct., medregnes der ikke noget tilskudsberettiget areal i markblokken.