BEK 128/2023 · Bekendtgørelse om tilskud til biodiversitet og bæredygtighed for 2023
BEK 128/2023 Art. 8
Småbiotoper
Der kan ydes tilskud til en småbiotop som udlægges på bedriftens landbrugsarealer fra og med 2023.
Stk. 2. Det er et kriterie for tilskud til småbiotopen, at den højst udgør 1,00 ha, og er placeret mindst fem meter fra en anden småbiotop.
Stk. 3. Ansøger er forpligtet til at sikre, at der på småbiotopen ikke udføres landbrugsaktiviteter med karakter af produktion i 2023, herunder at plantemateriale ikke fjernes fra småbiotopen. Følgende aktiviteter er dog tilladte: 1) Forekomst af husdyr, under forudsætning af, at husdyrene har adgang til mindst et andet areal, og småbiotopen udgøres af mindst 75 pct. buske eller træer. Ansøger er i den forbindelse forpligtet til at sikre, at bevoksningen i form af træer og buske ikke i væsentlig grad beskadiges eller ødelægges. 2) Jordbehandling, herunder aktiv tilplantning eller isåning af planter eller vådgøring af jorden, alt med henblik på at etablere småbiotoperne eller forbedre biodiversiteten.