BEK 128/2023 · Bekendtgørelse om tilskud til biodiversitet og bæredygtighed for 2023
BEK 128/2023 Art. 4
Ansøgning om tilskud
Ansøgning om tilskud kan ikke omfatte følgende arealer: 1) Arealer, der 1. november 2022 er registreret som § 3-areal på Danmarks Miljøportal, jf. https://kort.lbst.dk/27. 2) Arealer, der i 2023 er registreret som et areal med særlig Natura-2000 udpegning, jf. https://kort.lbst.dk/27. 3) Arealer, der indberettes i ansøgningen som småbiotoper, og er registreret som et areal med et HNV-indeks på fem eller derover, jf. https://kort.lbst.dk/27. 4) Arealer, der er registreret som 3-metersbræmmer omfattet af god landbrugs- og miljømæssig stand (GLM 4), jf. https://kort.lbst.dk/27. 5) Arealer, der er registreret på Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris Internet Markkort som arealer med markkrat. 6) Arealer, der er registreret på Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris Internet Markkort som arealer med GLM-søer og GLM-fortidsminder.
Stk. 2. De i stk. 1, nr. 1-6 anførte arealer, kan indgå i det indtegnede areal. Hvis det indtegnede ansøgte areal overlapper med arealer, som omhandlet i stk. 1, nr. 1-6, anses de overlappende arealer ikke som omfattet af ansøgning om tilskud til ordningen og fratrækkes størrelsen af det indtegnede areal ved fastsættelse af størrelsen af det ansøgte areal.