BEK 119/2023 Art. 16
Bortfald af tilsagn, tilbagebetaling eller nedsættelse af tilskud
Fiskeristyrelsen træffer i overensstemmelse med artikel 143, stk. 2, i Europa-Parlamentet og Rådets forordning (EU) nr. 1303/2013 af 17. december 2013 om fælles bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond, Samhørighedsfonden, Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond og om generelle bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond, Samhørighedsfonden og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1083/2006 afgørelse om helt eller delvist bortfald af tilsagn om tilskud, forholdsmæssig nedsættelse af tilskud og tilbagebetaling af allerede udbetalte tilskud, heriblandt hvis 1) ansøger har afgivet urigtige eller vildledende oplysninger eller har fortiet oplysninger af betydning for sagens afgørelse, 2) tilsagnshaver tilsidesætter sine pligter efter kapitel 7, 3) tilsagnshaver tilsidesætter sine pligter efter § 8 eller § 9, stk. 2, i lov om Hav- og Fiskerifonden, eller 4) betingelserne efter § 7 ikke er overholdt.
Stk. 2. Fiskeristyrelsen træffer tilsvarende afgørelse i overensstemmelse med artikel 99, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 508/2014 af 15. maj 2014 om Den Europæiske Hav- og Fiskerifond og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 2328/2003, (EF) nr. 861/2006, (EF) nr. 1198/2006 og (EF) nr. 791/2007 samt Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1255/2011.