BEK 119/2023 Art. 12
Beregning af tilskud
Støtte efter denne bekendtgørelse kan kombineres med anden offentlig national støtte i form af garanti, kaution eller lignende, til udgifter, der er tilskudsberettigede efter denne bekendtgørelse.
Stk. 2. Ydes der anden støtte som nævnt i stk. 1, nedsættes støtten efter denne bekendtgørelse, så det samlede offentlige støtte ikke overstiger satsen i § 11.
Stk. 3. For et projekt, der ikke kun modtager direkte støtte, må støttebeløbets bruttosubventionsækvivalent ikke overstige den maksimale støtteintensitet for offentlig støtte, der er fastsat i artikel 95, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 508/2014 af 15. maj 2014 om Den Europæiske Hav- og Fiskerifond og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 2328/2003, (EF) nr. 861/2006, (EF) nr. 1198/2006 og (EF) nr. 791/2007. samt Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1255/2011.