Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

BEK 106/2023 · Bekendtgørelse om krav til fremføring af S-togskøretøjer og arbejdskøretøjer på S-banen

BEK 106/2023 Art. 3

In KraftAmtlicher Text

Virksomheder, der er indehavere af et sikkerhedscertifikat, jf. § 58 i jernbaneloven, en sikkerhedsgodkendelse, jf. § 59 i jernbaneloven, eller virksomheder, der er certificeret efter § 11 i jernbaneloven, udsteder en personlig ret til at fremføre S-togskøretøjer og arbejdskøretøjer på S-banen i form af et førerbevis til S-baneføreren.

Stk. 2. Førerbeviset udstedes på baggrund af beståede prøver i teori og praksis, jf. kravene i §§ 6 og 7, eller udstedes, jf. § 2, stk. 2.

Stk. 3. S-baneføreren skal på Trafikstyrelsens og Havarikommissionens forlangende kunne fremvise et gyldigt førerbevis.

Stk. 4. Førerbeviset er gyldigt for de trækkraftenheder samt den infrastruktur, som er angivet i førerbeviset.