Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

BEK 105/2023 · Bekendtgørelse om indberetning af drifts- og sikkerhedshændelser for udbydere af betalingstjenester

BEK 105/2023 Art. 3

Indberetning af større hændelser

In KraftAmtlicher Text

En virksomhed omfattet af § 1 skal snarest muligt indberette større drifts- og sikkerhedshændelser til Finanstilsynet.

Stk. 2. Virksomheden skal vurdere omfanget af en drifts- og sikkerhedshændelse ud fra kriterierne angivet i bilag 1. Virksomheden skal for de enkelte kriterier fastslå, om tærskelværdierne som nævnt i bilag 1 er eller sandsynligvis vil blive nået, før hændelsen er afhjulpet. Der vil være tale om en større drifts- og sikkerhedshændelse, når hændelsen opfylder eller forventes at opfylde 1) ét eller flere af kriterierne på højere indvirkningsniveau, jf. bilag 1, eller 2) tre eller flere af kriterierne på lavere indvirkningsniveau, jf. bilag 1.

Stk. 3. Virksomheden skal klassificere hændelsen snarest muligt efter, at hændelsen er konstateret og virksomheden er i besiddelse af de nødvendige oplysninger for at foretage klassifikationen. Virksomheden skal senest klassificere hændelsen 24 timer efter, at den er konstateret, jf. dog stk. 4.

Stk. 4. Har virksomheden behov for længere tid til at klassificere hændelsen, jf. stk. 3, skal den redegøre for årsagen hertil i den indledende rapport, jf. § 4, stk. 1.

Stk. 5. Indberetningen efter stk. 1 skal bestå af: 1) En indledende rapport, jf. § 4. 2) Foreløbige rapporter om status på hændelsen, jf. § 5. 3) En endelig rapport, jf. § 6.

Stk. 6. Indberetning efter stk. 1 skal ske gennem den fælles digitale løsning for indberetning af hændelser til offentlige myndigheder på www.virk.dk.