BEK 102/2023 Art. 14
Sagsbehandling m.v.
I tillæg til de af § 14, stk. 1-3, i lov om engangstilskud til husstande med lav indkomst og varmekilder omfattet af ekstraordinære prisstigninger i fyringssæsonen 2021-2022 omfattede oplysninger, kan Energistyrelsen indsamle følgende: 1) Oplysninger fra Bygnings- og Boligregistret, herunder om adresse, BFE-nummer, opvarmningsmiddel og varmeinstallation. 2) Oplysninger fra Ejendomsbeliggenhedsregistret, herunder om adresse og BFE-nummer. 3) Oplysninger fra ejerfortegnelsen, herunder om husstandes ejere, eventuelle administratorer eller andre befuldmægtigede og BFE-nummer. 4) Oplysninger fra EMOData-service, herunder om adresse, BFE-nummer, opvarmningsmiddel og varmeinstallationen. 5) Oplysninger om Nemkonto og tilknyttet personnumre, for personerne i husstanden, jf. § 1, nr. 2, i lov om engangstilskud til husstande med lav indkomst og varmekilder omfattet af ekstraordinære prisstigninger i fyringssæsonen 2021-2022.