BEK 90/2023 · Bekendtgørelse om kystvandråd
BEK 90/2023 Art. 2
Følgende kommunalbestyrelser skal oprette et lokalt forankret kystvandråd: 1) Kommunalbestyrelsen i Varde Kommune for kystvandene Knude Dyb, Lister Dyb, Juvre Dyb og Grådyb i Vandområdedistrikt I, Jylland og Fyn. 2) Kommunalbestyrelsen i Viborg Kommune for kystvandene Hjarbæk Fjord og Bjørnholms Bugt, Riisgårde Bredning, Skive Fjord og Lovns Bredning i Vandområdedistrikt I, Jylland og Fyn. 3) Kommunalbestyrelsen i Odense Kommune for kystvandene Odense Fjord, Seden Strand og Odense Fjord, ydre i Vandområdedistrikt I, Jylland og Fyn. 4) Kommunalbestyrelsen i Ringkøbing-Skjern Kommune for kystvandet Ringkøbing Fjord i Vandområdedistrikt I, Jylland og Fyn.
Stk. 2. Et oprettet kystvandråd kan uafhængigt af den eksisterende vandplanlægning udarbejde analyser af kystvandenes væsentligste udfordringer, samt forslag til indsatsprogram for planperioden 2021-2027, jf. § 1. Forslag til indsatsprogrammer skal understøtte de mål, som gælder for kystvandene efter bekendtgørelse om miljømål for overfladevandområder og grundvandsforekomster.