Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

BEK 86/2023 · Bekendtgørelse om obligatorisk sundhedsrådgivning for minkbesætninger

BEK 86/2023 Art. 2

Anvendelsesområde og definitioner

In KraftAmtlicher Text

I denne bekendtgørelse forstås ved: 1) Obligatorisk sundhedsrådgivningsaftale: En aftale om sundhedsrådgivning, som den ansvarlige for en besætning har pligt til at indgå, fordi besætningen er større end eller lig med en eller flere af de tærskelværdier, der er fastsat i bekendtgørelsen. 2) Besætning: En samling af dyr af samme dyreart, som anvendes til et bestemt formål, som er knyttet til en bestemt geografisk beliggenhed, og som har en ejer i form af en juridisk eller fysisk person. 3) Sommerbesætning: Besætning, hvor der kun huses mink i perioden fra og med 15. juni til og med 31. december, hvorefter samtlige dyr er pelset. 4) Besætningsdyrlæge: Den dyrlæge, med hvem den ansvarlige for besætningen har indgået aftale om obligatorisk sundhedsrådgivning. 5) Stedfortræder: Den dyrlæge, som efter aftale med og indberetning fra besætningsdyrlægen varetager dennes forpligtelser i henhold til den obligatoriske sundhedsrådgivningsaftale i tilfælde af besætningsdyrlægens barsels- eller sygeorlov eller andet fravær med forventet varighed på mindst 6 måneder. 6) Anden dyrlæge: En dyrlæge eller flere dyrlæger, som efter aftale med besætningsdyrlægen eller stedfortræderen varetager indtil 50 procent af de årlige sundhedsrådgivningsbesøg. 7) Besætningsdiagnose: Entydig diagnose for en sygdom, som optræder regelmæssigt i besætningen, og som er karakteriseret ved de af dyrlægen specifikt beskrevne symptomer. 8) VetStat: Fødevarestyrelsens register, jf. § 17, i lov om dyrlæger.