BEK 79/2023 · Bekendtgørelse om tilskud til varieret planteproduktion for 2023
BEK 79/2023 Art. 6
Forpligtelser
Tilskud til varieret planteproduktion for et areal er betinget af opfyldelse af én af følgende forpligtelser i perioden fra 15. maj til og med 25. juli 2023: 1) Landbrugere, som er fritaget fra forpligtelsen i GLM 7, jf. bekendtgørelse om konditionalitet for 2023, skal dyrke mindst to afgrødekategorier på bedriftens omdriftsareal. 2) Landbrugere, som har et omdriftsareal på mindst 10 til højst 30 ha, skal dyrke mindst tre afgrødekategorier på bedriftens omdriftsareal. Den største af bedriftens afgrødekategorier må højst udgøre 70 pct. af omdriftsarealet. 3) Landbrugere, som har et omdriftsareal på over 30 ha, skal dyrke mindst fire afgrødekategorier på bedriftens omdriftsareal. Den største af bedriftens afgrødekategorier må højst udgøre 70 pct. af omdriftsarealet, og de to største af bedriftens afgrødekategorier må højst udgøre 90 pct. af omdriftsarealet.
Stk. 2. Mindst én af afgrødekategorierne, jf. stk. 1, nr. 1-3, skal være én af de i bilag 1 anførte afgrødekategorier.
Stk. 3. Det ansøgte areal skal i perioden fra 15. maj til og med 25. juli 2023 være dyrket med i bilag 1 anførte afgrøder.
Stk. 4. Det ansøgte areal, dyrket med i bilag 1 anførte afgrøder, skal i perioden fra 15. maj til og med 25. juli 2023 udgøre mindst fem pct. af omdriftsarealet.