Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

BEK 75/2023 · Bekendtgørelse om kontrol og administrative sanktioner for visse tilskudsordninger under Den Europæiske Unions fælles landbrugspolitik

BEK 75/2023 Art. 19

Beregning af tilskudsnedsættelse og administrative sanktioner m.v.

In KraftAmtlicher Text

Tilskudsnedsættelse og administrative sanktioner ved manglende opfyldelse af forpligtelser fastsættes som følger for de i § 1, nr. 2, litra a-d, angivne tilskudsordninger, samt for de angivne tilskudskategorier for økologisk arealstøtte i § 1, nr. 2, litra e, i-iv: 1) Hvis overtrædelsesprocenten for en tilskudsordning eller tilskudskategori højst udgør 10 pct., udbetales tilskud for det tilskudsberettigede areal. 2) Hvis overtrædelsesprocenten for en tilskudsordning eller tilskudskategori er på over 10 pct., men ikke over 25 pct., udbetales tilskud for det tilskudsberettigede areal minus en sanktionsfaktor på 0,2 gange det overtrådte areal. Hvis ansøgeren herudover i tidligere år i perioden 2023-2027 har haft en overtrædelsesprocent på 10 eller derover, er sanktionen det overtrådte areal gange sanktionsfaktor 0,5. 3) Hvis overtrædelsesprocenten for en tilskudsordning eller tilskudskategori overstiger 25 pct., udbetales tilskud for det tilskudsberettigede areal minus en sanktionsfaktor på 0,3 gange det overtrådte areal. Hvis ansøgeren herudover i tidligere år i perioden 2023-2027 har haft en overtrædelsesprocent på over 10, er sanktionen det overtrådte areal gange sanktionsfaktor 1,0.

Stk. 2. Ved manglende opfyldelse af forpligtelser, der ikke knytter sig til de enkelte arealer, fastsættes størrelsen af det areal, hvor den manglende opfyldelse er konstateret, som størrelsen af det godkendte, ansøgte areal, der er ansøgt til efter den gældende tilskudsordning eller tilskudskategori.

Stk. 3. Ved fastsættelse af tilskudsnedsættelse, jf. stk. 2, for tilskudsordningen varieret planteproduktion, jf. § 1, nr. 2, litra c, samt tilskudskategorierne under økologisk arealstøtte, jf. § 1, nr. 2, litra e, i-iv, skal det overtrådte areal ganges med en vægtningsfaktor, der afspejler alvor, omfang og varighed af den manglende opfyldelse af forpligtelsen. De gældende vægtningsfaktorer er fastsat i følgende bilag: 1) Vægtningsfaktorer for tilskud til varieret planteproduktion, jf. § 1, nr. 2, litra c, følger af bilag 1. 2) Vægtningsfaktorer for tilskudskategorier under økologisk arealstøtte i § 1, nr. 2, litra e, i-iv, følger af bilag 2.

Stk. 4. Ved manglende opfyldelse af flere forpligtelser på det samme areal, beregnes vægtningsfaktoren ved at sammenlægge de vægtningsfaktorer, der er gældende for den manglende opfyldelse af hver enkelt forpligtelse. Summen af vægtningsfaktorer for det enkelte areal kan maksimalt fastsættes til 1,0, jf. dog stk. 5.

Stk. 5. For tilskud under økologisk arealstøtte, jf. § 1, nr. 2, litra e, foretages beregning af vægtningsfaktoren ved manglende opfyldelse af flere forpligtelser på samme areal, jf. stk. 4, for hver tilskudskategori. Summen af vægtningsfaktorer for det enkelte areal kan maksimalt fastsættes til 1,0 pr. tilskudskategori.