BEK 74/2023 Art. 11
Internet Markkort
Ansøger kan indgive ændringsforslag til registreringen af arealer i følgende korttemaer i Internet Markkort: 1) Korttemaet for markblokke. 2) Korttemaerne ’fradrag grundbetaling’ og ’fradrag Pleje af græs’. 3) Korttemaet ’synlig småbiotop’. 4) Korttemaet ’markkrat’. 5) Korttemaerne ’GLM søer’ og ’GLM fortidsminder’.
Stk. 2. Ændringsforslag til registreringen af arealer, som nævnt i stk. 1, der skal have virkning for ansøgning i fællesskema i 2023, skal indgives digitalt i Internet Markkort ved brug af Tast selv, senest den 24. april 2023.
Stk. 3. Ændringsforslag til registreringen af arealer, som nævnt i stk. 1, der skal have virkning for ansøgning i tilsagnsskema i 2023, skal indgives digitalt i Internet Markkort ved brug af Tast selv, senest den 14. september 2023.
Stk. 4. Ved indgivelse af ændringsforslag efter stk. 1 informeres ansøger digitalt i Tast selv om, hvorvidt ændringsforslaget kan godkendes.