BEK 71/2023 Art. 18
Forpligtelser for kompenserede virkemidler
Tilsagn om tilskud er betinget af følgende: 1) Tilsagnshaver skal overholde de bestemmelser om støttemodtageres ansvarsområder med hensyn til information og offentlig omtale, der er fastsat i bilag III, del 1, punkt 2.1 og punkt 2.2, litra a, og del 2, i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 808/2014 af 17. juli 2014 om fastlæggelse af regler for anvendelsen af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1305/2013 om støtte til udvikling af landdistrikterne fra Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL). 2) Tilsagnshaver skal give de oplysninger og fremsende de dokumenter, som Landbrugsstyrelsen anmoder om til brug for administrationen af tilsagnet. 3) Tilsagnshaver skal sikre, at fællesskema ikke omfatter arealer, der er registreret som omfattet af tilsagn om tilskud i medfør af nærværende bekendtgørelse, og for hvilke betingelserne for tilsagn om tilskud ikke er opfyldt. Dette gøres ved at indlægge de fornødne ændringer i fællesskema.