BEK 60/2023 · Bekendtgørelse om jordressourcens anvendelse til dyrkning og natur
BEK 60/2023 Art. 3
Rydningspligten i lovens § 5, stk. 1, opfyldes ved slåning, slæt eller afgræsning efter behov, idet opvækst af træer og buske ikke må være mere end fem år gamle.
Stk. 2. Arealer, som er omfattet af anden lovgivning, tilsagn om tilskud i medfør af anden lovgivning, aftale i medfør af anden lovgivning, servitut eller krav, der er pålagt i medfør af anden lovgivning, må kun slås i de perioder, som er anført i den pågældende lovgivning m.v.
Stk. 3. Hedearealer, hvorved forstås arealer defineret som hede i henhold til lov om naturbeskyttelse, må kun slås eller ryddes i perioden 1. august til 30. april. Høslæt må kun finde sted i perioden 1. juli til 30. april.
Stk. 4. Arealer, der ikke er omfattet af stk. 2 eller stk. 3, må kun slås eller ryddes i perioden 1. november til 31. marts. Høslæt må kun finde sted i perioden 1. juli til 30. april.
Stk. 5. Ekstensiv slåning eller rydning ved brug af motorsav, buskrydder eller lignende håndbårne redskaber kan dog finde sted hele året.