BEK 36/2023 Art. 86
Registrering i Fartøjsfortegnelsen
I FTJ optages følgende fartøjer, når deres BT er under 20: 1) Passagerfartøjer, som i henhold til søfartslovgivningen skal være forsynet med tilladelse til sejlads med passagerer. 2) Lastfartøjer, der er forsynet med helt gennemgående dæk eller måles til en BT på 4 eller derover, når de anvendes erhvervsmæssigt til transport af gods eller på anden måde, der må ligestilles hermed. 3) Fiskefartøjer, der er optaget i særregister over fiskeskibe, jf. § 83, stk. 1. 4) Pramme, lægtere, uddybningsmaskiner, flydekraner og lignende, der anvendes til erhvervsmæssigt formål og er forsynet med helt gennemgående dæk eller måles til en BT på 4 eller derover. Sådanne fartøjer, hvis BT er på 20 eller derover, og som ikke er forsynet med maskineri til fremdrivning, anmeldes tillige til FTJ.
Stk. 2. Intet fartøj må optages med mere end én af de i stk. 1 nævnte typer. Er der tvivl om fartøjets type, afgøres spørgsmålet af Søfartsstyrelsen.