Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

BEK 36/2023 · Bekendtgørelse for Grønland om registrering af skibe, herunder bareboat-registrering, og rettigheder over skibe i Dansk Skibsregister og optagelse i Fartøjsfortegnelsen af skibe med hjemsted i Grønland

BEK 36/2023 Art. 76

Nationalitetsbeviser og påmærkning

In KraftAmtlicher Text

Skibsregistrator kan efter anmodning og under nærmere betingelser, jf. stk. 2 og 3, udstede et midlertidigt nationalitetsbevis for et fastsat tidsrum til et dansk skib, når 1) skibet er færdigbygget, eller 2) skibet er under bygning og til brug for prøvetur eller transport mellem byggeværfter har behov for nationalitetsbevis.

Stk. 2. For udstedelse af midlertidigt nationalitetsbevis gælder følgende betingelser: 1) Skibet er anmeldt til registrering i dansk register. 2) Der er fremsendt kopi af dokumentation for, at skibet ikke er registreret i fremmed register. For bareboat-ind registrering, skal også vedlægges kopi af samtykke fra skibets ejerregister til bareboat-ind registrering i Danmark. 3) Der er fremsendt kopi af dokumentation for ejerskab af eller bareboat certeparti vedrørende skibet.

Stk. 3. Skibsregistrator foretager et samlet skøn over den fremlagte dokumentation i stk. 2 og vurderer om skibet opfylder betingelserne for registrering som anmeldt.

Stk. 4. Et midlertidigt nationalitetsbevis skal som minimum indeholde oplysninger om: 1) Skibets kendingsbogstaver. 2) Navn og adresse på skibets ejer eller bareboat-befragter.

Stk. 5. Skibsregistrator kan forlænge gyldigheden af et midlertidigt nationalitetsbevis.

Stk. 6. Hvis skibet afvises fra registrering, bliver det midlertidige nationalitetsbevis ugyldigt.