Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

BEK 36/2023 · Bekendtgørelse for Grønland om registrering af skibe, herunder bareboat-registrering, og rettigheder over skibe i Dansk Skibsregister og optagelse i Fartøjsfortegnelsen af skibe med hjemsted i Grønland

BEK 36/2023 Art. 70

Nationalitetsbeviser og påmærkning

In KraftAmtlicher Text

Nationalitetsbeviser udstedes af skibsregistrator til skibe, der er registreret i DAS, DIS eller FTJ.

Stk. 2. Nationalitetsbeviser udstedes digitalt, er digitalt verificerbare og indeholder følgende oplysninger: 1) Skibets nationalitet som dansk. 2) Hvilket dansk register skibet er optaget i. 3) Nationalitetsbevisets gyldighedsperiode for skibe registreret med frist og for bareboat-ind registrerede skibe.

Stk. 3. Beviset indeholder følgende oplysninger om skibet: 1) Skibets navn. 2) Kendingsbogstaver. 3) Skibstype. 4) Eventuelt IMO-nr. 5) Eventuelt havnekendingsnummer. 6) Hjemsted. 7) Brutto- og nettotonnage. 8) Stedet for påmærkning af kendingsbogstaver.

Stk. 4. Beviset indeholder endvidere oplysning om ejers navn og adresse. For skibe, som er bareboat-ind registreret, indeholder beviset navn og adresse på befragteren i dansk register i stedet for navn på ejer.

Stk. 5. Enhver ændring af de i stk. 3 og 4 nævnte oplysninger indebærer, at der udstedes et nyt nationalitetsbevis til skibet.

Stk. 6. Nationalitetsbeviser til skibe, der registreres med frist, tidsbegrænses til fristens udløb. Der udstedes nyt nationalitetsbevis uden tidsbegrænsning, når skibet registreres uden frist, og det tidligere udstedte bevis ugyldiggøres.

Stk. 7. Der udstedes ikke nationalitetsbevis til skibe med den midlertidige anvendelse ”tidligere fiskeskib”.