Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

BEK 35/2023 · Bekendtgørelse om registrering af skibe, herunder bareboat-registrering, og rettigheder over skibe i Dansk Skibsregister, Dansk Internationalt Skibsregister og optagelse i Fartøjsfortegnelsen og om årlig afgift af skibe med hjemsted i Danmark

BEK 35/2023 Art. 47

Registreringens foretagelse, retsvirkningstidspunkt og skibsbladet

In KraftAmtlicher Text

Adkomstdokumenter i papirform om anmeldelse af optagelse af skib, jf. §§ 8-9, som i underskrevet stand, anmeldes ved fremsendelse pr. e-mail eller på anden måde til skibsregistrator inden kl. 14.30 på Søfartsstyrelsens åbningsdage, opnår et anmeldelsestidspunkt, jf. § 46.

Stk. 2. Adkomstdokumenter i papirform vedrørende samme skib, som indsendes samme dag og med samme anmeldelsestidspunkt, jf. § 46, stk. 1, 2 og 7, inden kl. 14.30, gives samme anmeldelsestidspunkt.

Stk. 3. Registrering af dokumentet kan først ske, når originaldokumentet er modtaget af skibsregistrator indenfor 7 dage fra modtagelsen af dokumentet, der er nævnt i stk. 1 eller 2. Hvis det originale dokument ikke er modtaget inden for fristen, vil det anmeldte blive afvist fra registrering. Eventuelle andre rettigheder, som er anmeldt på skibet på grundlag af den elektroniske kopi, vil tillige blive afvist fra registrering. Det opnåede anmeldelsestidspunkt fortabes herefter.