Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

BEK 35/2023 · Bekendtgørelse om registrering af skibe, herunder bareboat-registrering, og rettigheder over skibe i Dansk Skibsregister, Dansk Internationalt Skibsregister og optagelse i Fartøjsfortegnelsen og om årlig afgift af skibe med hjemsted i Danmark

BEK 35/2023 Art. 3

Bekendtgørelsens anvendelsesområde og definitioner

In KraftAmtlicher Text

I denne bekendtgørelse forstås ved: 1) DSRG: Det Digitale Skibsregister. 2) Skibsbladet: Den del af DSRG, hvor anmeldte og registrerede oplysninger, herunder historiske oplysninger om anmeldte og registrerede skibe, er offentlig tilgængelig. 3) Selvbetjeningsløsningen: Den del af DSRG, hvor enhver, med brug af digital signatur, digitalt kan anmelde og anmode om registrering af oplysninger og rettigheder over skibe og underpant i ejerpantebreve i skibe. 4) DAS: Dansk Skibsregister. 5) SKBR: Skibsbygningsregistret. 6) DIS: Dansk Internationalt Skibsregister. 7) FTJ: Fartøjsfortegnelsen. 8) Document of Compliance: Et sikkerhedscertifikat for et handelsskib. Dokumentet udstedes af en anerkendt organisation (klasseselskab), der er godkendt af Søfartsstyrelsen, til et rederi eller management selskab. Udstedelse sker i henhold til den Internationale kode for sikker skibsdrift og forebyggelse af forurening (ISM-koden). 9) Digitalt dokument: Information vedrørende et skib eller en rettighed, som enten digitalt anmeldes, eller som digitalt registreres i DSRG. 10) Originalt dokument: Information vedrørende et skib eller en rettighed, der er skrevet på et fysisk papirdokument, hvorpå alle underskrifter fra udsteder og andre, som i medfør af dokumentets indhold skal underskrive det, er afgivet som en fysisk eller våd underskrift. Som originale dokumenter anses endvidere dokumenter, der er udstedt digitalt af myndigheder, når dokumentet er digitalt verificerbart, som udstedt af den angivne udsteder. 11) Påtegning: En tilføjelse til et originalt underskrevet dokument, som er anmeldt til registrering eller til brug for en registrering. 12) Original underskrift: En fysisk eller våd underskrift afgivet af udsteder, vidner, notar m.v. på et fysisk dokument. En underskrift på et elektronisk eller digitalt dokument, som er afgivet i DSRG, eller underskrifter, som er afgivet af myndigheder, og som på anden måde er digitalt verificerbare, er originale. 13) Godkendt oversætter: En person, som opfylder kravene for legalisering som oversætter i Udenrigsministeriet. For ikke-danske oversættere beror kravene på den pågældende oversætters arbejdsland. Den pågældende må kunne opnå apostille eller legalisering. 14) Dematerialisering: Skibsregistrators overførelse af oplysninger fra et fysisk dokument til DSRG. 15) Blanketter og formularer: Blanketter og formularer, der er udgivet af skibsregistrator. Blanketter og formularer der er udformet til brug for anmeldelse til DSRG, når digital anmeldelse med digital signatur ikke er mulig enten på grund af, at underskriver ikke har digital signatur, eller fordi anmeldelsen ikke kan ske i DSRG. 16) Matrikulering af et skib: Tildeling af kendingsbogstaver til et skib med henblik på identifikation af skibet, så det kan optages i DSRG i et dansk register. 17) Handelsskib: Ethvert skib med undtagelse af fiskeskibe og fritidsfartøjer. 18) Passagerskib: Et skib, der befordrer flere end 12 passagerer. 19) Lastskib: Et handelsskib, der ikke er et passagerskib. Skibe med anvendelsen ”Flydende bolig, erhverv”, som anvendes til erhvervsmæssige formål, anses som lastskibe. 20) Fiskeskib: Et skib, hvis nationalitetsbevis er forsynet med havnekendingsnummer. 21) Fritidsfartøj: Et skib, der ikke anvendes til erhvervsmæssige formål. I tvivlstilfælde afgør Søfartsstyrelsen, om et skib kan anses for et fritidsfartøj. Skibe med anvendelsen ”Flydende bolig, privat”, som anvendes til privat beboelse, anses som et fritidsfartøj. 22) BT: Bruttotonnagen for et skib, som er den til enhver tid i skibets målebrev angivne BT, nedrundet uden decimaler. 23) Målebrev og autoriseret skibsmåler: Målebrev udstedt af en skibsmåler, der er autoriseret af Søfartsstyrelsen, i henhold til de til enhver tid gældende måleregler med entydig angivelse af skibets mål og identitet, jf. lov om skibsmåling og bestemmelser fastsat i medfør heraf. 24) Færdigbygget skib: Et skib, som ifølge bilbrev, der er udstedt af byggeværftet, er færdigbygget. 25) Nybygget skib: Et færdigbygget skib, som ikke tidligere har været optaget som færdigbygget i noget skibsregister, og som er overdraget og leveret af værftet til den anmeldte ejer. 26) Et brugt skib: Et færdigbygget skib, som overdrages fra andre end seneste byggeværft til den ejer, der underskriver anmeldelse om registrering af skibet.