Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

BEK 35/2023 · Bekendtgørelse om registrering af skibe, herunder bareboat-registrering, og rettigheder over skibe i Dansk Skibsregister, Dansk Internationalt Skibsregister og optagelse i Fartøjsfortegnelsen og om årlig afgift af skibe med hjemsted i Danmark

BEK 35/2023 Art. 25

Bareboat-registrering af handelsskibe i DAS eller DIS

In KraftAmtlicher Text

Ved anmeldelse om bareboat-ind registrering skal anmelder oplyse følgende: 1) Skibets identitet, herunder byggeår, byggenummer og byggeværft, kopi af målebrev samt i hvilket udenlandsk register, skibet er optaget. 2) Oplysninger om identitet af den i det udenlandske register registrerede ejer eller ejere, herunder oplysning om nationalitet. 3) Oplysninger om befragters identitet. 4) Den ønskede registreringsperiodes begyndelsesdato og varighed.

Stk. 2. Anmeldes bareboat-ind registrering digitalt ved brug af Selvbetjeningsløsningen skal anmeldelsen underskrives digitalt af befragteren.

Stk. 3. Er befragteren ikke forpligtet til at foretage digital anmeldelse, jf. § 7, stk. 2, skal anmelderen indlevere blanket nr. 11, jf. bilag 1, afsnit II, der er underskrevet originalt af befragteren.

Stk. 4. Herudover skal der fremlægges følgende til brug for registreringen: 1) Den originale bareboat-aftale eller en original ekstrakt af bareboat-aftalen. Bareboat-aftale eller ekstrakt, skal være underskrevet af parterne. 2) Dokumentation for bareboat-periodens begyndelsesdato skal, hvis den ikke entydigt fremgår af bareboat-aftalen eller ekstrakten, fremlægges som kopi af en leverings- og modtagelsesprotokol af skibet under bareboat-aftalen. Kopi af leverings- og modtagelsesprotokol skal være underskrevet af repræsentanter for ejer og befragter. 3) Original attest fra den udenlandske registreringsmyndighed om, at skibet har ret til at føre et andet flag i befragtningsperioden. 4) Udskrift fra det udenlandske register, som viser, hvem der er registreret ejer af skibet, medmindre det fremgår af attesten, der er nævnt i stk. 4, nr. 3. 5) Hvis befragteren ikke er dansk, jf. § 1 i søloven, skal der fremlægges dokumentation for, at befragteren opfylder bestemmelserne i bekendtgørelsens kapitel 12.

Stk. 5. Skibsregistrator kan kræve yderligere eller anden dokumentation til brug for afgørelsen af, om betingelserne i søloven og lov om Dansk Internationalt Skibsregister for bareboat-ind registrering er opfyldt.