Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

BEK 34/2023 · Bekendtgørelse om tilskud til producentorganisationer mv. under markedsordningen for frugt og grønt 2023

BEK 34/2023 Art. 10

In KraftAmtlicher Text

Producentorganisationen skal senest to måneder inden fremsendelse af den i § 21, stk. 1 og § 22, nævnte ansøgning om godkendelse eller årlige specifikation af driftsprogrammet skriftligt orientere alle medlemmer om det påtænkte indhold af næste års driftsprogram. Orienteringen skal endvidere indeholde oplysninger vedrørende medlemmernes mulighed for at fremsætte forslag til indholdet af næste års program.

Stk. 2. Driftsprogrammet skal optages som et selvstændigt punkt på dagsordenen ved den årlige generalforsamling og være indeholdt i beretningen.

Stk. 3. Intet medlem må råde over en stemmeandel på mere end 20 pct.

Stk. 4. Medlemmer, der ikke bidrager til referenceomsætningen, har ikke stemmeret til beslutninger vedrørende driftsfonden, og må ikke medregnes i forbindelse med det i § 5, stk. 1, nævnte om mindste antal medlemmer eller drage direkte fordel af ordninger, der finansieres af EU.

Stk. 5. Proceduren for fordelingen af stemmeandele skal fremgå af producentorganisationens vedtægter. Derudover skal producentorganisationen på Landbrugsstyrelsens anmodning kunne fremvise en oversigt over samtlige stemmeberettigede medlemmer med angivelse af hver enkelt medlems stemmeandel.