BEK 1654/2022 Art. 21
Opkrævning af miljøbidrag
Forsikringsselskaberne skal føre regnskab over præmieindbetalinger med angivelse af præmieperioden, der kan danne grundlag for opgørelse af de i hver måned opkrævede miljøbidrag og for kontrollen med bidragets betaling.
Stk. 2. Forsikringsselskaberne eller disses repræsentanter skal efter udgangen af hver måned og senest den 15. i den følgende måned angive summen af de pligtige miljøbidrag digitalt på www.skat.dk.
Stk. 3. De pligtige miljøbidrag i en måned omfatter de bidrag, der forfalder til betaling i den pågældende måned. Bidrag, der godtgøres forsikringstagerne eller afskrives som uerholdelige, fradrages i summen af bidrag i den måned, hvor tilbagebetalingen eller afskrivningen finder sted.