BEK 1654/2022 Art. 2
Anvendelsesområde
Bekendtgørelsen finder ikke anvendelse på: 1) Knallerter. 2) Motorredskaber, der er bestemt til at føres af gående.
Stk. 2. Ved import og produktion af motordrevne køretøjer indeholdende batterier og akkumulatorer finder reglerne i bekendtgørelse om batterier og akkumulatorer og udtjente batterier og akkumulatorer anvendelse. Efter udtagning af batterier og akkumulatorer af udtjente motordrevne køretøjer skal batterier og akkumulatorer behandles efter reglerne i bekendtgørelse om batterier og akkumulatorer og udtjente batterier og akkumulatorer.
Stk. 3. Affald af elektrisk og elektronisk udstyr, som er udtaget af motordrevne køretøjer, skal affaldshåndteres efter reglerne i bekendtgørelse om at bringe elektrisk og elektronisk udstyr i omsætning samt håndtering af affald af elektrisk og elektronisk udstyr.