BEK 1654/2022 Art. 16
Anden affaldshåndtering af det udtjente køretøj
Efter særskilt behandling af udtjente køretøjer, jf. § 14, kan andre materialer og komponenter end de i bilag 1 og 2 nævnte udtages til forberedelse med henblik på genbrug og genanvendelse.
Stk. 2. Efter særskilt behandling kan udtjente køretøjer, med henblik på udtagning af materialer og komponenter til genbrug, afleveres til: 1) Virksomheder, der er godkendt til autoophugning efter § 33 i miljøbeskyttelsesloven, også selv om virksomheden ikke er registreret efter § 8. 2) Virksomheder, der er anmeldt som autoværksted efter reglerne i bekendtgørelse om miljøkrav i forbindelse med etablering og drift af autoværksteder m.v. 3) Udenlandske virksomheder, der opfylder tilsvarende lovgivning.