BEK 1631/2022 · Bekendtgørelse om finansielle rapporter for danske UCITS
BEK 1631/2022 Art. 58
Noteoplysninger
Hvis den danske UCITS anvender en VaR-metode til opgørelse af risikoen, skal årsrapporten indeholde oplysninger om den anvendte metode (relativ eller absolut VaR).
Stk. 2. Anvender den danske UCITS den relative VaR-metode, skal informationen om referenceporteføljen oplyses i prospektet.
Stk. 3. Gearing beregnes som summen af de afledte finansielle instrumenters nominelle værdi.
Stk. 4. Den danske UCITS skal i årsrapporten offentliggøre den danske UCITS’ VaR-mål. Informationen i årsrapporten vedrørende VaR-målet skal som minimum omfatte den laveste, højeste og den gennemsnitlige udnyttelse af VaR-grænsen i den danske UCITS regnskabsår. Typen af model (Monte-Carlo, historisk simulation, varians-kovarians m.v.) og inputs i modellen, konfidensniveau, ihændehaverperiode samt observationsperiode skal oplyses i årsrapporten.
Stk. 5. Danske UCITS, der anvender VaR-modeller skal i årsrapporten oplyse niveauet af gearing, der har været anvendt i regnskabsåret.