Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

BEK 1631/2022 · Bekendtgørelse om finansielle rapporter for danske UCITS

BEK 1631/2022 Art. 53

Noteoplysninger

In KraftAmtlicher Text

Afdelinger, der er underlagt skattepligt, skal i regnskabet give oplysning om de væsentligste skatteomkostnings- henholdsvis skatteindtægtselementer.

Stk. 2. Der skal gives en redegørelse for forholdet mellem skatteomkostning henholdsvis indtægt og regnskabsmæssigt resultat på en eller begge af følgende måder: 1) En talmæssig afstemning af skatteomkostning henholdsvis skatteindtægt og regnskabsmæssigt resultat ganget med den gældende skattesats, der viser det grundlag, hvorpå den gældende skattesats er opgjort. 2) En talmæssig afstemning af den gennemsnitlige effektive skattesats og den gældende skattesats, der viser det grundlag, hvorpå den gældende skattesats er opgjort.

Stk. 3. Afdelingen skal for hver type af midlertidig forskel og hver type af uudnyttet skattemæssige underskud og uudnyttet skattemæssigt fradrag oplyse: 1) beløbet for de udskudte skatteaktiver og skatteforpligtelser, der er indregnet i balancen for hvert præsenteret regnskabsår, og 2) beløbet for den udskudte skatteindtægt eller skatteomkostning, der er indregnet i resultatopgørelsen, hvis dette ikke fremgår tydeligt af ændringerne i de beløb, der er indregnet i balancen.