Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

BEK 1562/2022 · Bekendtgørelse for Grønland om politiets sikring af den offentlige orden og beskyttelse af enkeltpersoners og den offentlige sikkerhed mv., samt politiets adgang til at iværksætte midlertidige foranstaltninger (ordensbekendtgørelsen)

BEK 1562/2022 Art. 13

Sikring af den offentlige orden mv.

In KraftAmtlicher Text

Når der udføres arbejde, der kan medføre fare eller ulempe for forbipasserende, f.eks. i forbindelse med reparation og vedligeholdelse af et hus, skal der til advarsel for forbipasserende opsættes forsvarlige afspærringer. Indtil nymalede vægge eller genstande er tørre, skal forbipasserende ved tydelig skiltning advares om, at væggene eller genstandene er nymalede.

Stk. 2. Er der fare for, at tagsten, sne, istapper eller lignende på et hus vil styrte ned på et område, hvor personer sædvanligvis færdes, herunder på veje, stier og fortove, skal ejeren straks advare forbipasserende ved at opsætte forsvarlige afspærringer og snarest muligt drage omsorg for, at der foretages den nødvendige reparation eller fjernelse af sneen eller istapperne mv.

Stk. 3. I ejendomme må genstande ikke anbringes eller anvendes på en sådan måde, at de kan vælte eller falde ned og derved medføre fare eller ulempe for forbipasserende. Vinduer skal være fastgjort på forsvarlig måde.

Stk. 4. Politiet kan i øvrigt forbyde, hvad der udsætter forbipasserende for fare.