BEK 1553/2022 Art. 15
Finanstilsynet kan i følgende tilfælde kræve, at forvalteren ophører med at markedsføre den alternative investeringsfond til detailinvestorer: 1) Forvalterens foranstaltninger til sikring af investorernes ret til udbetaling af udbytte og indløsning af andele sikrer ikke i tilstrækkelig grad investorernes rettigheder. 2) Den alternative investeringsfond markedsføres ikke i overensstemmelse med markedsføringsmaterialet. 3) Forvalteren gør sig skyldig i grov eller gentagen overtrædelse af reglerne i denne bekendtgørelse eller anden relevant dansk lovgivning. 4) Forvalterens tilladelse til at forvalte den alternative investeringsfond inddrages eller bortfalder på anden vis. 5) Forvalteren har ikke rettidigt betalt afgift til Finanstilsynet.